Hjem - Lions Jernløse

Menu

Julekomiteen af 1922

Julekomitèens formål er at indsamle penge til værdigt trængende Holbæk børnefamilier, så de har mulighed for at give deres børn en lidt bedre jul i form af mad og/eller gaver. Modtagere får et pengebeløb – og enlige med lav indkomst og mange børn får flest penge.

Julekomitèen af 1922 er en komité stiftet for godt 100 år siden af en række mennesker fra ”det bedre borgerskab” i Holbæk-, Jyderup- og Tølløse Kommuner. Vi samler penge ind hos erhvervsdrivende, private samt diverse fonde. Pengene bliver herefter uddelt til ”værdige trængende børnefamilier”.

I mange år drev Holbæk Kommune komitéen sammen med interesserede fra nærmiljøet. Den siddende borgmester var og er altid formand. I 2018 havde kommunen imidlertid ikke mulighed for at styre disse aktiviteter mere, hvorefter Lions Club Holbæk overtog det administrative arbejde med opbakning og hjælp fra kommunen, så vi ved, at det er de rigtige mennesker vi støtter. Lions Holbæk lukkede desværre i starten af 2022, hvorefter Lions Jernløse overtog det administrative arbejde. I 2023 opdagede kommunen at kommunens hjælp i Julekomitéen var i strid med gældende regler, hvorfor kommune fra i år har trukket sig. Det betyder nu at alt arbejde med julehjælpen foretages af frivillige. Bortset fra nogle små administrative beløb, går alle de indsamlede midler til enlige mødre eller fædre, som ikke har midler til at fejre jul for deres børn. Alle i bestyrelsen støtter, med hvad de formår, ud fra deres professionelle status. Fx er annoncer og artikler gratis i de lokale medier, og kontakten til de erhvervsdrivende foregår via Byforum Chefen.

Inden indsamlingen i år er begyndt, har vi allerede fået tilsagn og forskellige beløb, men også en julemenu er kommet med i udlodningen. Rødhættes Thaibox sponserer en masse julemiddage, som Julekomitéen deler op i 4 portioner pr. ansøger

Vi har gennem årene samlet rigtig mange penge ind til det gode formål. Indsamlingen foregår i de to sidste måneder af året. I 2022 fik vi indsamlet over 294.000 kr. til 212 værdigt trængende børnefamiliers jul. I alt 458 børn modtager hjælp på denne måde.

Følg Lions